Reception

Sammen med Lindved Gymnastikforening afholdes der reception for Jens Ole Hougaard, som snart bliver 80 år. Fra sidst i 1950’erne og 40 år frem ydede han er kæmpestor indsats for fodbolden i Lindved. Derfor vil vi give “gamle” fodboldvenner og andet godtfolk mulighed for at hilse på ham.

Det sker ved en reception i Lindved Hallens Cafeteria onsdag d. 24. august kl. 15.30 til 17.30, og alle er velkomne.

Lokalhistorisk bustur

Torsdag d. 2. juni kl. 19 med afgang fra P-pladsen ved Lindved Sognegård.
Selve ruten skal ikke afsløres her, men man vil bl.a. komme på Skanderborgvej, Viborg Hovedvej og Kringelhusvej.
Undervejs vil Ole Jørgensen fortælle både facts og anekdoter, såvel triste som muntre, om ejendommene og de mennesker, der har levet der. Det forventes, at turen tager ca. 2 timer, og efterfølgende er der kaffe i lokalarkivet på Sognegårdsvej 3.
Der er plads til 78 passagerer i bussen, derfor er tilmelding (efter ”først til mølle princippet”) nødvendig. Det kan ske til Ole Jørgensen på , opkald eller SMS til 3190 2921.

Medlemsblad

Vi er ikke færdige, men er kommet meget langt med omdelingen af medlemsbladet om Købmænd, brødudsalg og ishuse.
Der er kommet en supplerende oplysning om billedet på side 20. Pigen, der sidder på ladet af vognen, er købmandens datter Anna Lise.
Skulle der være nogle, som ikke har fået bladet på mandag d. 11. april og meget gerne vil have det hurtigt, så kan det hentes i Lokalarkivet, når det på mandag er åbent fra 14 til 17. Der er eventuelle nye medlemmer også meget velkomne.

Medlemsblad 2022

Medlemsbladet for 2022 er ved at være klart. Vi vil gerne præsentere det ved at holde ekstra åbent i Lokalarkivet på Sognegårdsvej 3 mandag d. 21. marts kl. 15 til 18.

Såvel “gamle” som nye medlemmer er meget velkomne til at komme og købe medlemsbladet. Det koster stadigvæk kun 50 kr. pr. person for et år. Betaling kan ske med kontanter eller Mobilepay.

Senere kommer vi som sædvanligt rundt med medlemsbladet eller sender det.

Et par glædelige nyheder.

For det første er vores arkivleder og kasserer Poul Knudsen kommet på benene igen efter at have haft Corona.
Efter velbesøgte arrangementer i efteråret – Generalforsamling, Genforeningsmøde og Arkivernes Dag – ser vi nu frem til næste år. Vi har planlagt vores generalforsamling til søndag d. 6. marts kl. 13.30.
Sognegården er bestilt, og vi har fået en aftale med Elisabeth Dons Christensen, der gerne vil komme og holde et foredrag for os. En kort præsentation af hende:
Født i V. Ørum som datter af Anne og Fritz Kjær, der var i sognerådet, sognerådsformand og senere borgmester. Elisabeth Dons blev præst og var fra 2003 til 2014 biskop i Ribe. Det glæder vi os meget til.

Pastor Danvads Prædiken d. 6. maj 1945 i Grejs, Sindbjerg og Øster Snede Kirker.

Arnold Viggo Danvad (f. 1912-d. 1990) sognepræst ved Grejs og Sindbjerg kirke 1940-1948

Efter Grejs-Sindbjerg kom han til Trinitatis kirke i Fredericia.

Den første søndag efter befrielsen i 1945 den 6. maj blev der holdt takkegudstjenester i alle kirker.

Pastor Danvad prædikede den søndag ved tre takkegudstjenester: i Øster Snede kl. 8, i Grejs kl. 10 og i Sindbjerg kirke kl. 14.

Her er manuskriptet til hans prædiken

På side 1 i øverste højre hjørne står der 7-81-12-261. Tallene er salmenumre som refererer til ”Salmebog for Kirke og Hjem” De nævnte salmer er også med i den nyeste udgave af salmebogen. Her er det:

 Nr.    2 Lover den Herre

 Nr. 707 Forgæves er vor kraft og kunst

 Nr.   12 Min sjæl, du Herren love

 Nr. 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre

Jens Jørgen Littau Kristiansens beretning om frysehuset.

Lindved og Omegns Andelsfryseri.

Igennem mange år, helt op til sidst i fyrrerne, og i nogle tilfælde længere endnu, anvendte man de gamle traditionsbundne måder at opbevare madvarer på.
De fleste hjem på landet var udstyret med en saltbalje, hvor man nedsaltede og opbevarede stege og andet, efter man havde fået hjemmeslagtet f.eks. en gris. Noget kunne opbevares i store lerkrukker, der blev fyldt op med vandglas, og her kunne der være medisterpølse og meget andet. Dette vandglas (ikke at forveksle med et drikkeglas) størknede til en geleagtig masse, og de heri nedlagte madvarer kunne derved holde sig i længere tid. Anvendelsen af henkogningskedlen blev også anvendt meget, og der var ikke så få henkogningsglas, der var i brug i de forskellige husholdninger.
En del skinker og andet blev sendt til røgning og mange steder hængte man disse skinker op på loftet i nærheden af skorstenen, hvorefter man så filede de stykker af, der skulle anvendes. Alm. køleskabe var ikke meget anvendte, men Lindved kro havde f. eks. et stort køleskab lavet af træ og med en kølekompressor anbragt nede i kælderen. Dog var der ikke her mulighed for langtidsopbevaring, idet tempe-raturen ikke kunne sænkes tilstrækkeligt.
Nu var der sket et skred i den teknologiske udvikling således, at der blev mulighed for at kunne lave køleanlæg i en størrelse, der kunne passe til de lokale forhold rundt om i landsbyerne, og der bredte sig over hele landet byggerier af sådanne anlæg. Langt de fleste steder oprettede man disse anlæg på andelsbasis og en del beboere i Lindved området samledes sommeren 1949 til et møde, hvor man stiftede Lindved og Omegns Andelsfryseri.
Stiftelsedatoen blev fastlagt til den 1. september 1949, og man valgte Peter Steffensen, Agersbøl, som den første formand. Den øvrige bestyrelse bestod af Niels Hauge, Lindved, Lars Larsen, Sindbjerglund, Edith Brun, Lindved og Sigvald Vendelboe, Ulkær.
Frysehuset skulle bygges på en grund tilhørende Chr. Buch, Lindved og placeringen var lige umiddelbart vest for gadekæret.
Der var udarbejdet tegninger af Thor Køleanlæg A/S, der skulle levere og opstille kølemaskinerne samt de interne rørlægninger. Murerarbejdet blev overdraget til Murermester Th. Olesen, tømrerarbejdet til tømrermester Jens Odgård og de elektriske installationer til Installatør Andreas Jensen. Arbejdet blev herefter påbegyndt.
Mens man arbejdede på huset kom der en dag en cyklist, der vistnok var ovre fra Øster Snede kanten, han stoppede og spurgte de beskæftigede håndværkere om der i det hele taget var givet byggetilladelse og materiale-bevilling til et sådant byggeri. Det mente håndværkerne nok var i orden, for de havde tilsyneladende fået den forklaring fra Thor Køleanlæg A/S, at til et sådant byggeri krævedes der hverken byggetilladelse eller materialebevilling. Så det kunne man vist tage med sindsro. Men disse manglende tilladelser rejste sig som en storm i et glas vand. Myndighederne var åbenbart kommet under vejrs med, hvad der forestod. Det udartede sig til en retssag, hvor der ifølge domsudskrift pr.20. april 1950 afsiges dom, hvor formanden får et bødeforlæg på 100 kr., og hver af de implicerede håndværkere får en bøde på 40 kr. Ydermere må de dømte hver betale en fjerdedel af sagsomkostningerne
Frysehuset var nu kommet i drift, bygningen rummede et ekspeditionslokale med indgangsdør mod syd og i dette lokale var opstillet en disk.
Der var et teknikrum, hvor de 2 køleanlæg med kompressorer samt diverse automatik og elmålere, sikringer m.m. var placeret, og herfra førte der kølerør ind til kølerummene, hvor der var opsat ventilatorer til at blæse den kolde luft rundt i rummene. Kølerummene var opdelt med en let skillevæg, hvorved man kunne få en lavere temperatur i det ene rum, der hermed blev anvendt til indfrysning.
Rundt langs væggene var opsat tremmereoler af træ, og disse reoler var opdelt i nummererede rum, hvor andelshaverne så kunne leje et eller flere rum, som de nu havde behov for.
Proceduren, man anvendte for at holde styr på de forskellige frysepakker, var egentlig meget simpel. Man brugte de blokke der normalt anvendes til Amerikansk lotteri. Når folk afleverede en pakke, blev det ene nummer sat fast herpå og det andet enslydende nummer fik folk med hjem og måtte så aflevere dette nummer få at få deres egen pakke udleveret. Så var det jo op til husmoderen selv at føre et regnskab over hvad de forskellige pakker indeholdt.
Når pakkerne blev afleveret til indfrysning og opbevaring skulle de være omhyggelig emballeret. Som der stod, skulle der være mindst to lag papir omkring, dette lykkedes også i de fleste tilfælde.
Til at passe ind- og udlevering af pakkerne ansatte man Betty Holst og man havde en bestemt ekspeditionstid på alle hverdage på et par timer. Betty Holst blev senere afløst af Kaja Hansen.
Brugen af dette velfungerende frysehus var virkeligt et fremskridt i Lindved. Det var med til at gøre tilværelsen lettere, for det var jo også en væsentlig bedre opbevaringsmetode end ved brug af det tidligere saltkar.
Midt i halvtredserne blev der så småt begyndt en fabrikation af hjemmefrysere. Der var dog ikke det store salg i disse, da prisen var ret høj. Men hen i tresserne steg produktionen, og nu begyndte det at være mere almindelig selv at anskaffe sig en fryser til at stå hjemme. Prisen var også faldet ret meget, men alligevel beholdt mange deres andel i frysehuset. Man havde så en lille fryser hjemme, så man kunne tage flere pakker med hjem fra frysehuset.
Men frysehuset var alligevel ved at have udspillet sin rolle. På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i 1971 fremlagde den daværende formand grønthandler Egon Christensen forslag til nedlæggelse af frysehuset, og dette blev vedtaget sådan, at driften blev indstillet pr. 1. maj 1971.
På denne generalforsamling, der blev afholdt i Sognegården, havde Lindved Instal-lationsforretning i samarbejde med Brdr. GRAM en udstilling af forskellige typer hjemmefrysere, der kunne erhverves med ophørsrabat.
Bygningen blev solgt til Murermester Thorvald Olesen, der anvendte denne til materialeopbevaring f. eks. til cement. Inden opførelsen af den nye Brugsforening i 1979 blev bygningen nedrevet.
En epoke var hermed slut.

Direkte adgang til Arkiv.dk

Der er nu direkte adgang til Arkiv.dk herfra.
Det er imidlertid til hele landet, men hvis man derefter gerne vil søge kun i vores billeder og arkivalier, skal man bare under Arkiv vælge
Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske Arkiv.